Aktiviteter

05. februar 2017
Gåtur i Rold Skov

Birgitte Wilsted Simonsen inviterer til fælles gåtur for lapphunde i Rold Skov d. 5. februar 2017.

Der sluttes af med hjembragt kaffe og kage i Vedsteds Skovhus - en gammel lade der er lavet om til madpakkehus for skovens gæster - hunde må godt være i laden også.

Flot rute på 3 km er planlagt.

Se detaljer i Facebook gruppen "Forenede Lapphunde", post af "Birgitte Wilsted Simonsen" d. 30. december 2016.

23. september 2016
Træf for finsk og svensk lapphund

I weekenden d. 23. september til 25. september 2016 arrangeres der fælles træf for finske- og svenske lapphunde på Hasmark Strand Camping.

Denne side vil blive opdateret løbende, efterhånden som mere information bliver tilgængelig. Seneste opdatering 1. juli 2016.

Tilmelding muligt

Du kan nu tilmelde dig træffet og søndagens skue.

Klik her for at tilmelde dig træf.

Klik her for at tilmelde dig skue.

HUSK! Der er frist for begge dele d. 1. september 2016.

Bemærk, at prisen ikke inkluderer overnatning på campingpladsen. Campingpladsens normale priser er gældende og kan ses på http://www.hasmark.dk. Se nedenstående vedr. hytter.

Deltagere, som måtte vælge ikke at overnatte på campingpladsen, skal ikke betale for gæstekort ved deltagelse i arrangementet.

Vigtig information vedr. hytter
Der er 6 store 6-personershytter (med 2 separate soveværelser i hver) til rådighed (plantegning, 360 graders visning m.v. kan ses på Hasmark Strand Camping's hjemmeside) - hytterne koster 1450 kr. for 2 nætter.

Der er 1 stk. 4-personshytte (også her plantegning m.v. på hjemmesiden) til 950 kr. for 2 nætter.

Husk det er først til mølle....

Der er frist for bookning af hytter d. 8. juli 2016, hvorefter vores forhåndsreservation ikke længere er gældende. Der refereres til bookingnummer: 46 738.

Information vedr. camping
Det er ikke nødvendigt at foretage forhåndbookning af camping - der skulle være rigeligt med plads.

Camping pas
Alle, der skal overnatte, hvad end det er i hytter eller campingvogn, skal have et campingpas - dette kan købes hjemmefra (hos bla. FDM), eller det kan købes på pladsen ved ankomst - et campingpas gælder for et kalenderår, og koster 110 kr. for 2016.

Priser
Prisen for at deltage i træffet bliver 100 kr. pr person (under 18 år gratis), og der gives 50 kr. i rabat pr. medlem af Spidshundeklubben.

Prisen for at deltage i søndagens skue bliver 125 kr. pr. hund.

Vi arrangerer fællesspisning lørdag til en foreløbig pris på 159 kr + drikkevarer - børn under 11 år, 84 kr. Vi er klar over, at det er lidt "pebret", men det indeholder også råderet over et fælleshus hele lørdag, så vi kan komme indendørs. Vi arbejder på at få prisen lidt ned.

Tilmelding
Tilmelding til træf og mad vil blive via nem-tilmelding og til skue via hundeweb - begge dele kommer senere.

Rosetsponsor
Skulle nogen være interesserede i at blive "rosetsponsor" (150 kr.), så kan man få sin kennelannonce eller lignende i skuekataloget.

Jette og Anne-Mette